OPHAV var indstillet til DR Romanprisen 2020.
Der er begivenheder, som forandrer os for altid. Sui bliver forladt af sin mor Miriam, da hun er ganske lille, fordi moren vælger kunstnerkarrieren frem for kernefamilien. Kai, Suis far, opfostrer hende alene, indtil Sui som 18-årig beslutter at flytte hjemmefra. På samme tid modtager Sui en invitation om at besøge Miriam, der har vendt civilisationen ryggen og har købt en ødegård dybt inde i de svenske skove.
Da Sui flytter, bliver Kai ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv.
Efter et uforløst møde med Miriam rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler.
OPHAV er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde sig selv i utraditionelle livsformer. En eventyrlig fortælling om, hvad der kan ske, når man bliver forladt, og de indsigter og overraskelser der følger med, når man vælger en anden vej i livet.
Pressen skrev:
Der er noget dragende og ganske fortryllende, næsten magisk, ved bogen, og man suges uden videre
ind i fortællingen og dens stærke svømmetag gennem tre menneskers ophav.
☆☆☆☆☆ Nordjyske
Eva Tind skriver med overskud, humor og frækhed. Om kvindelige perledykkere, brudte relationer og nye måder at danne familie på (…) Sikken sang. Sikken skøn roman.
☆☆☆☆☆ Politiken
En energifyldt roman med et stort råderum, hvor mange forskellige temaer og tanker sættes op imod hinanden
– Information
Ophav er en befriende atypisk, stærkt udadvendt og engagerende humanistisk, feministisk og idealistisk roman om forladthedstraumer, familiefællesskaber og andre fællesskabsformer, kærlighed, kynisme, forsoning og dødens kronologi. Eva Tind accelererer sin fortælling i bløde ryk og bekræfter sig som en på én gang vild, diskret og enestående forfatter.
– Weekendavisen
Billeder fra researchen bag bogen