HAN er en roman i dagbogsform om en kvindes rejse til Nordkorea. Kvinden opsøger sin afdøde fars fødeland og reflekterer over sin egen dobbeltidentitet som dansk og koreansk og den betydning, det har for hendes selvforståelse at deltage i en totalitært planlagt rejse, hvor fremmede isoleres fra befolkningen og overvåges konstant.
Pressen skrev:
Eva Tind tager os med på en rejse til verdens mest lukkede land, Nordkorea. Det er der kommet en helt usædvanlig bog ud af … Jeg har bare lyst til at sige fanhelvete, hvor er det en god bog Eva Tind har skrevet. Både på de ydre og de indre linjer.
☆☆☆☆☆ Politiken
Forfatter og billedkunstner Eva Tind har gennem hele sit forfatterskab brugt af hovedstolen, som man siger, altså skrevet på sit eget liv, sine egne oplevelser og erfaringer. Med en faktisk rejse til Nordkorea som fundament har Eva Tind begået et både rørende smukt og nøgent nøgternt værk om identitet, søgen og ophav. Her er tale om en plet på jorden, hvor man endnu engang må konstatere, at virkeligheden langt overgår fantasien. Han er derfor både et kig ind i et lukket land, en søgen efter svar hvis spørgsmål man ikke kender, men kun kan mærke, og et møde med en kvinde, som er modig, velskrivende og æstetisk i sin tilgang til alt – også det grimme.
– Litteratursiden.dk
I HAN lykkes Eva Tind med at tegne et isende og sansemættet billede af det isolerede Nordkorea … Samtidig er HAN en smuk og smertefuld refleksion over den adopteredes blandede følelser omkring sin opvækst og sit ophav … Den ømme kropslige tilstedeværelse, der sætter sig i mellemgulvet eller som en konstant klump i halsen og drømmebilleder på nethinden, antyder for mig et paradoksalt skæbnefællesskab mellem Marguerite Duras, kolonialistens datter, og den bortadopterede Tind. De er fælles om den komplekse splittelse, der opstår, når to vidt forskellige verdner begge er en fysisk del af samme person, men på en hjemløs, løsrevet eller eksileret måde. Det dobbelte tilhørsforhold eller manglen på entydig forankring er noget, de har fået ind uden om egen vilje. Det er resultat af begivenheder, som fandt sted, før deres egen vilje overhovedet satte ind.
– litteratur.nu
Eva Tind har fat i kernestoffet. Hun sætter sig for at undersøge identitet, tilhørsforhold og relationer mellem det sociale og biologiske stof, som danner os … det ser vi i romanen Han, hvor en voksen kvinde rejser til det bizarre gammelkommunistiske Nordkorea med et overvåget rejseselskab for at få et indtryk af det land, hendes biologiske far kom fra … En rørende og bevægende bog. Som skønlitterær forfatter styrer Eva Tind sproget og stoffet med stilsikre skildringer af voldsomt stærke følelser og indre konflikter. Det bliver man reelt klogere og mere empatisk af. Romanen består dels af en slags koldt konstaterende reportageskildringer fra turen til det uvirkelige land, dels af en serie fint følte henvendelser i du-form til faren. Om ham forstår vi, at han bedrog sin kone og splittede sin familie. Der er ingen skarpe skel, men glidende og pludselige overgange, som når forfatteren midt under et besøg i Pyongyang Film Studios kulisseby pludselig taler til sin far, titelpersonen Han: ‘Han, det er vores ansigt, du trak gennem gaderne som en vogn. Når jeg står her i dit fødeland, har mit ansigt fundet hjem. Her er det beslægtet med alle andre ansigter. Slægtens skabelon. – Jeg vil så gerne ligne alle andre, sagde jeg en dag til nye mor og far. – Giv mig dine store, vandblå øjne, nye far, giv mig en maske, et hvidt ansigt at bære. Kirurgen skal skære i det gule, indtil det hvide træder frem’. Det er dette benhårde eksistensstof om lidelse og hjælpeløshed, adoptionslitteraturen er skabt af, og særdeles passende har navnet Han en symbolsk betydning: ‘– Mit navn er Han, siger du. – Men Han er også et fænomen iboende den koreanske kultur. Det er måske i virkeligheden mere en følelse end et begreb. Han er en del af menneskets blod og åndedrag, det beskriver en følelse af uforløst vrede med en livslang smerte forårsaget af uretfærdig lidelse’.
– Weekendavisen
Billeder fra Nordkorea
Lyt til interview i Skønlitteratur på P1, DR
HAN er en roman i dagbogsform om en kvindes rejse til Nordkorea. Kvinden opsøger sin afdøde fars fødeland og reflekterer over sin egen dobbeltidentitet som dansk og koreansk og den betydning, det har for hendes selvforståelse at deltage i en totalitært planlagt rejse, hvor fremmede isoleres fra befolkningen og overvåges konstant.
Pressen skrev:
Eva Tind tager os med på en rejse til verdens mest lukkede land, Nordkorea. Det er der kommet en helt usædvanlig bog ud af … Jeg har bare lyst til at sige fanhelvete, hvor er det en god bog Eva Tind har skrevet. Både på de ydre og de indre linjer.
☆☆☆☆☆ Politiken
Forfatter og billedkunstner Eva Tind har gennem hele sit forfatterskab brugt af hovedstolen, som man siger, altså skrevet på sit eget liv, sine egne oplevelser og erfaringer. Med en faktisk rejse til Nordkorea som fundament har Eva Tind begået et både rørende smukt og nøgent nøgternt værk om identitet, søgen og ophav. Her er tale om en plet på jorden, hvor man endnu engang må konstatere, at virkeligheden langt overgår fantasien. Han er derfor både et kig ind i et lukket land, en søgen efter svar hvis spørgsmål man ikke kender, men kun kan mærke, og et møde med en kvinde, som er modig, velskrivende og æstetisk i sin tilgang til alt – også det grimme.
– Litteratursiden.dk
I HAN lykkes Eva Tind med at tegne et isende og sansemættet billede af det isolerede Nordkorea … Samtidig er HAN en smuk og smertefuld refleksion over den adopteredes blandede følelser omkring sin opvækst og sit ophav … Den ømme kropslige tilstedeværelse, der sætter sig i mellemgulvet eller som en konstant klump i halsen og drømmebilleder på nethinden, antyder for mig et paradoksalt skæbnefællesskab mellem Marguerite Duras, kolonialistens datter, og den bortadopterede Tind. De er fælles om den komplekse splittelse, der opstår, når to vidt forskellige verdner begge er en fysisk del af samme person, men på en hjemløs, løsrevet eller eksileret måde. Det dobbelte tilhørsforhold eller manglen på entydig forankring er noget, de har fået ind uden om egen vilje. Det er resultat af begivenheder, som fandt sted, før deres egen vilje overhovedet satte ind.
– litteratur.nu
Eva Tind har fat i kernestoffet. Hun sætter sig for at undersøge identitet, tilhørsforhold og relationer mellem det sociale og biologiske stof, som danner os … det ser vi i romanen Han, hvor en voksen kvinde rejser til det bizarre gammelkommunistiske Nordkorea med et overvåget rejseselskab for at få et indtryk af det land, hendes biologiske far kom fra … En rørende og bevægende bog. Som skønlitterær forfatter styrer Eva Tind sproget og stoffet med stilsikre skildringer af voldsomt stærke følelser og indre konflikter. Det bliver man reelt klogere og mere empatisk af. Romanen består dels af en slags koldt konstaterende reportageskildringer fra turen til det uvirkelige land, dels af en serie fint følte henvendelser i du-form til faren. Om ham forstår vi, at han bedrog sin kone og splittede sin familie. Der er ingen skarpe skel, men glidende og pludselige overgange, som når forfatteren midt under et besøg i Pyongyang Film Studios kulisseby pludselig taler til sin far, titelpersonen Han: ‘Han, det er vores ansigt, du trak gennem gaderne som en vogn. Når jeg står her i dit fødeland, har mit ansigt fundet hjem. Her er det beslægtet med alle andre ansigter. Slægtens skabelon. – Jeg vil så gerne ligne alle andre, sagde jeg en dag til nye mor og far. – Giv mig dine store, vandblå øjne, nye far, giv mig en maske, et hvidt ansigt at bære. Kirurgen skal skære i det gule, indtil det hvide træder frem’. Det er dette benhårde eksistensstof om lidelse og hjælpeløshed, adoptionslitteraturen er skabt af, og særdeles passende har navnet Han en symbolsk betydning: ‘– Mit navn er Han, siger du. – Men Han er også et fænomen iboende den koreanske kultur. Det er måske i virkeligheden mere en følelse end et begreb. Han er en del af menneskets blod og åndedrag, det beskriver en følelse af uforløst vrede med en livslang smerte forårsaget af uretfærdig lidelse’.
– Weekendavisen
Billeder fra Nordkorea
Lyt til interview i Skønlitteratur på P1, DR