Digteren og billedkunstneren Eva Tind Kristensens konceptværk er et stykke “ekstrem readymade-kunst”, der fungerer under grundsætningen tingenes uorden. Dette gøres temmelig kunstfærdigt, med fornyet fokus på fortærskede emner samt en lydløs elegance, så læseren må gyse og frydes hele vejen igennem.

– Information

‘Eva + Adolf’ er en kunstnerisk samling af digte, tegninger og fotos. Bogen opererer i flere spor og dobbeltbetydninger, hvor Adolf og Eva både kan være Hitler og Eva Braun, det kan være Adam og Eva fra biblen. Og måske forfatteren selv, der også hedder Eva. Identiteterne skifter, og straks som man tror, man har regnet den ud, skifter den igen. Der leges specielt med identitetens gode og onde sider. Mellem stor ondskab som Hitlers gerninger og den lille ond-skab i børns leg, som f.eks. i dette digt: ‘Gull-mai sidder på ryggen af mig, presser mit hoved ned under vandoverfalden, slipper mig ikke før jeg kæmper mig fri. Idet jeg rejser mig, mister hun balancen, vælter, støder hoften mod en sten, blodet er rødt, hun siger: dét tilgiver jeg dig aldrig’.

– litteratursiden.dk

Digteren og billedkunstneren Eva Tind Kristensens konceptværk er et stykke “ekstrem readymade-kunst”, der fungerer under grundsætningen tingenes uorden. Dette gøres temmelig kunstfærdigt, med fornyet fokus på fortærskede emner samt en lydløs elegance, så læseren må gyse og frydes hele vejen igennem.

– Information

‘Eva + Adolf’ er en kunstnerisk samling af digte, tegninger og fotos. Bogen opererer i flere spor og dobbeltbetydninger, hvor Adolf og Eva både kan være Hitler og Eva Braun, det kan være Adam og Eva fra biblen. Og måske forfatteren selv, der også hedder Eva. Identiteterne skifter, og straks som man tror, man har regnet den ud, skifter den igen. Der leges specielt med identitetens gode og onde sider. Mellem stor ondskab som Hitlers gerninger og den lille ond-skab i børns leg, som f.eks. i dette digt: ‘Gull-mai sidder på ryggen af mig, presser mit hoved ned under vandoverfalden, slipper mig ikke før jeg kæmper mig fri. Idet jeg rejser mig, mister hun balancen, vælter, støder hoften mod en sten, blodet er rødt, hun siger: dét tilgiver jeg dig aldrig’.

– litteratursiden.dk